+45 70 60 50 76

Et løft mod toppen – styrketræning i dansk badminton

kr. 99,00

Hvorfor bør unge og ambitiøse badmintonspillere styrketræne?

Når ”hvorfor!?”-spørgsmålet til styrketræning dukker op fra en spiller, er det helt fundamentalt at have sine argumenter i orden. Styrketræning er ikke nødvendigvis en træningsform, badmintonspillere synes er decideret sjov eller motiverende i sig selv. For at styrketræning skal give mening for spillerne, er det derfor vigtigt at definere, hvorfor det er nødvendigt for en badmintonspiller at styrketræne. Her kan man tage fat på mange forskellige gode argumenter, men vi forsøger her at koge de vigtigste svar ned til en enkelt sætning: For at styrken af muskler, sener, bindevæv og knogler ikke skal blive den begrænsende faktor for en spillers evne til at forløse sit fulde potentiale, både med henblik på at kunne holde til regelmæssig, intensiv og effektiv badmintontræning samt på at kunne præstere optimalt i kamp.

For at etablere styrketræning i en klub, i kommunalt regi eller på et regionalt træningscenter er der tre nøglespørgsmål, man på et overordnet og konkret plan bør tage stilling til:

  • Hvorfor bør unge og ambitiøse badmintonspillere styrketræne?
  • Hvordan organiserer vi styrketræningen i praksis?
  • Hvad bør styrketræningen indeholde?

Inspirationsmaterialet er bygget op omkring disse tre spørgsmål.

Kan også læses online her.